Fanfare for dine slimhinder

I den store bog om kroppen er slimhinderne de oversete helte. Men sådan behøver det ikke fortsætte – selvom fænomenet har et navn, der ikke godt kunne trænge til fornyelse!

Slim og hinder…

Men pyt vil du tænke om lidt, når du har skimmet siden her og dine slimhinder vil blive omfattet med kærlig taknemmelighed! Deres diskrete virke på indersiden af din krop er nemlig alt afgørende for dit velvære og livsvigtige funktioner som immunforsvar og fordøjelse.

De fleste tænker nok på slimhinder i forbindelse med stoppet næse, for det er herfra en af de sjældne fanfarer fra slimhinde-land sendes ud i æteren:

Atjhuh!

Det er næseslimhinden der gør rent og puster uvelkomne gæster som støv, allergener og mikroorganismer ud af snudeskaftet.

Her på siden har vi samlet en række facts om slimhinder og deres ofte oversete gerninger.

Vidste du det om slimhinder?

  • Slimhinder er blandt kroppens mest dynamiske vævstype.
  • Hvis slimhinder fra en voksen kunne strækkes ud, ville de fylde 400 kvadratmeter. Til sammenligning ville huden fra samme person fylde to kvadratmeter.
  • Hele fordøjelseskanalen, som strækker fra mund og spiserør videre til mavesæk og tarmsystemet, der omfatter tynd-, tyk- og endetarm, er dækket af slimhinder. 
  • Slimhinder fungerer dels som indvendige membraner, der adskiller kroppens organer og strukturer. Dels som indvendig ”hud”, der spiller en afgørende rolle i immunforsvaret i f.eks. næse, svælg og vagina.
  • Slimhinder producerer selv den slim, der holder dem elastiske og vitale
  • I tarmen producerer slimhinder enzymer til bidrag til fordøjelsen.
  • Slimhinder er selvfornyende – og skifter sig selv ud mange gange årligt.

Slimhinders mange jobs

  • Slimhinder holder orden på kroppens forskellige dele som fysiske barrierer mellem organer og strukturer.
  • Slimhinder i næse, svælg og vagina indgår som fysisk barriere med eget vagtværn i kroppens samlede immunsystem
  • I mave og tarm bidrager slimhindens enzymproduktion til optagelse af næringsstoffer
  • Slimhinder i øjne, mund og ører beskytter vores vigtige sanser

Tre geniale egenskaber

  • Overfladen af en slimhinde dækkes af Epithelceller, der fungerer som første forsvarslinje mod potentielt skadelige stoffer, herunder bakterier, vira og allergener.
  • Et underliggende bindevæv støtter og nærer epithelcellerne og indeholder blodkar og immunceller.
  • En døgnåben slimfabrik frigiver løbende en viskøs substans, der hjælper med at fange og fjerne fremmede partikler og mikroorganismer fra kroppen.

Dem vi snakker mest om:

  • Næsen er foret med slimhinder, der opvarmer og fugter den indåndede luft. De fanger støvpartikler og bakterier, før de ubudne gæster når lungerne, hvilket hjælper med at forhindre infektioner og irritation af luftvejene.
  • Slimhinder i svælget spiller en vigtig rolle i fordøjelsessystemet ved at hjælpe med at beskytte spiserøret og maven mod sure eller irriterende stoffer, der kan komme op fra maven.
  • Hos kvinder beskytter slimhinder i vagina og livmoder det følsomme område mod infektioner og hjælper med at opretholde en korrekt pH-balance.

Slimfabrik og biokemi

Spænd sikkerhedsselen! Her løfter vi fligen for nogle af de biokemiske begivenheder, der sker i dine slimhinder. Hvert øjeblik, døgnet rundt.

  • Alle slimhinder producerer mucin-proteiner (slim) Muciner giver viskositet og smøreevne og hjælper med at fange og fjerne fremmede partikler og mikroorganismer.
  • Slimhinder indeholder egne immunceller, herunder neutrofiler og makrofager, hvis opgave er at fange og nedbryde patogener som bakterier og vira. Slimhinder producerer desuden antistoffer som IgA, der hjælper med at neutralisere infektioner.
  • Nogle slimhinder, som dem vi har i luftvejene, har såkaldte cilier, der er små bevægelige hårlignende strukturer, der hjælper med at flytte slim og fiske uvelkomne partikler ud af luftvejene.
  • Hvis slimhinder bliver irriterede eller inficerede, kan de udløse inflammatoriske reaktioner. Herunder frigives kemiske signalstoffer som cytokiner, der trækker immunceller til, så de kan bekæmpe infektion eller reparere en skade.
  • Slimhinder regulerer pH-niveauer og koncentrationen af elektrolytter i kropsvæsker for at opretholde det rette miljø for kemiske processer og for at beskytte cellerne.
  • Nogle slimhinder producerer enzymer, dette gælder for eksempel i tarmen, så kroppen kan optage næringsstoffer, vitaminer og mineraler.

Hvad udløser slimhinde-alarm ?

  • Infektion: Bakterier og vira kan angribe og inficere slimhinderne, hvilket kan føre til symptomer som forkølelse, influenza og urinvejsinfektioner.
  • Allergener: Allergiske reaktioner kan forårsage inflammation og fører til symptomer som kløe, næseflåd og astma.
  • Forurening: Skadelige kemikalier, forurening og rygning er vilkår der direkte kan beskadige slimhinderne og øge risikoen for sygdomme som lungebetændelse og kræft.

Forkæl dine slimhinder

  • Spis masser af frugt, grøntsager og fuldkorn. Næringsstoffer, der i særlig grad bidrager til at vedligeholde slimhinder er vitamin A, C og D, zink samt omega-3-fedtsyrer.
  • Drik masser af vand, da en velhydreret krop giver de bedste forudsætninger for at slimhinderne kan opretholde elasticitet og fugtighed.

Smidige slimhinder med urter

Havtorn er en vildvoksende frugtbusk ved kystnære områder, hvis bær er blandt de rigeste naturlige kilder til C-vitamin. Havtorn bidrager til at opretholde en normal hud og funktionen af slimhinder i tørre øjne, vagina og mund og støtter et normalt fungerende immunsystem.

Før bærrene får frost i den tidlige vinter er de bitre – men de er værd at vente på, for smagen er frisk og syrlig og de er sprængfyldte af antioxidanter og carteoider, der er med til at give bærrene deres farve. Som kosttilskud fås Havtorn hos blandt andre Solaray.

Et andet planteprodukt, der i særlig grad støtter slimhinderne i fordøjelses kanalen er Elmebark, der er en kilde til planteslim. Elmebark kommer i kapsler med 400 mg bark fra Rød-Elm.

God til slimhinder er også Food Caroten med 15 mg naturlig Betacaroten (fra algen Dunaliella salina) svarende til 2.500 ug Vitamin A. Vitamin A vedligeholde normale slimhinder og immunsystemets normale funktion.

Spritnye slimhinder – hver måned

  • Slimhinder er konstant i færd med at forny sig selv. Nye celler skaber nyt dynamisk væv, så slimhinden kan opretholde sin funktion. Fornyelseshastigheden er afhængig af faktorer som ernæring, helbredstilstand, alder og eventuelle skader eller betændelser i kroppen..
  • Tarmens slimhinde fornyer sig oftest hurtigt, normalt inden for få dage til en uge.
  • Mundslimhinden vil have udskiftet sig selv inden for 1-2 uger
  • Cellerne i lungernes slimhinde reproducerer sig langsommere end de fleste andre slimhinder, og det kan tage både uger til måneder.
  • Cellerne i næseslimhinden har under optimale betingelser en moderat fornyelseshastighed på 1-2 uger, men processen forsinkes ofte, da miljøet er blandt de mest udsatte for ydre påvirkninger.
  • En udskiftning på celleniveau af slimhinder, er beskytter følsomme områder som øjne og kønsorganer, vil kunder optimale betingelser kunne finde sted inden for få uger.